70 404 104
0item(s)

Din indkøbskurv er tom.

Køb i dag og få levering inden jul!

Product was successfully added to your shopping cart.

Handelsbetingelser

Only4kids.dk

Only4kids.dk er ejet af Only4kids ApS
CVR-nr. 34 62 67 82
Tyvdalen 10, 4, 21
8940 Randers SV

Bemærk det er ikke muligt at afhente produkter på adressen. Only4kids.dk fører udelukkende onlinehandel. 

 

Betaling:

På www.only4kids.dk kan der betales med:

Dankort
Visa Dankort 
Visa Electron 
Maestro 
Mastercard 
Mobilepay

For Dankort og Visa Dankort udstedt i Danmark er der ikke noget gebyr. 

For følgende kort opkræves der gebyrer i tillæg til prisen:

  • Dansk udstedt Visa kort: 0,95%
  • Dansk udstedt Visa Electron kort 0,95%
  • Dansk udstedt Mastro kort 0,95%
  • Dansk udstedt MasterCard 0,95%
  • Europæisk udstedt Visakort 0,95% af beløbet
  • Europæisk udstedt MasterCard 0,95% af beløbet
  • Ikke-europæisk udstedte kort 2,75%

Pengene trækkes først på din konto, når ordren afsendes fra only4kids.dk.

 

Ordrebekræftelse:

Vi sender altid en ordrebekræftelse til din registrerede e-mail. Den kommer automatisk umiddelbart efter din ordre. Live og Hotmail oplever nogle gange problemer med deres spamfilter. Derfor kan du risikere at mails fra Only4kids.dk lander i mappen ”Uønsket Post” eller ”Spam”. Har du ikke modtaget en ordrebekræftelse, så anbefaler vi at du tjekker her først. 

 

Fakturabetaling:

Med ViaBill flex kan du købe dine varer nu og her og betale om 14 dage. Endda rentefrit. Det er sikkert og helt enkelt. Vi sender varen, og kort efter modtager du en opkrævning fra Viabill på den mail, som du har valgt.

Ved ViaBill som betalingsvalg: Det skyldige beløb kan alene betales med frigørende virkning til ViaBill, som fremsender en særskilt opkrævning til din e-mail. Betaling kan ikke ske ved modregning af krav, der udspringer af andre retsforhold. Aftalen med Viabill bortfalder, såfremt et køb fortrydes, jf. forbrugeraftalelovens § 26.

Vælger man at benytte fortrydelsesretten på sit køb fortryder man samtidig aftalen med ViaBill. 

 

EAN betaling:

Danske offentlige virksomheder og instanser kan benytte sig af EAN fakturering, hvis de er oprettet i NemHandelsregisteret. Fakturaen sendes elektronisk via EAN systemet efter bestillingen. For at foretage en bestilling, bedes du sende en mail til info@only4kids.dk med følgende oplysninger:

  • Ønsket vare(r) (send gerne link eller varenummer)
  • Antal
  • Navn på institution / virksomhed
  • Leveringsadresse
  • Kontaktperson og kontakt telefonnummer
  • EAN nummer

Alle henvendelser vil modtage en skriftlig bekræftelse på ordren. 


Fragt og levering:

Hos www.only4kids.dk har vi gratis levering på alle produkter. Ved større leveringer på fx over 800kg kan der forekomme et ekstra krangebyr på op til 750kr. 

Ved levering til ikke brofaste øer, kan der være et fragttillæg og store produkter leveret med fragtmand kan i nogen tilfælde ikke leveres. Ønsker du at vide mere om et eventuelt tillæg så kontakt da kundeservice på info@only4kids.dk

Leveringstiden er 1-2 hverdage, hvis ikke andet er oplyst. Vi leverer til hele Danmark. Til ikke-brofaste øer skal der forventes yderligere 2 leveringsdage. Ønsker du at modtage din ordre hurtigere anbefaler vi, at du noterer at pakken må stilles på adressen, hvis ingen er hjemme. Noter gerne hvor pakken må stilles. 

Vi bruger forskellige firmaer til levering af varer alt efter varens art og størrelse. Vi benytter GLS, GLS Pakkeshop, PostDanmark og private fragtselskaber for at kunne sikre den hurtigst mulige levering. Hvis du ønsker informationer om hvilket selskab, vi benytter for en given vare kontakt da kundeservice på info@only4kids.dk.

Vil du gerne være helt sikker på at modtage pakken direkte anbefaler vi, at varen bliver sendt til din arbejdsplads, da GLS altid leverer disse direkte. De øvrige forsendelsesmetoder leverer alle på din adresse. 

Levering til udlandet (herunder Grønland):

Vi leverer ikke til Grønland eller Norge. Vi har mulighed for at sende enkelte varer til øvrige udland. Kontakt info@only4kids.dk for nærmere information. Send gerne et link til den vare, som du er interesseret i. 


Fortrydelsesret:

Du har som forbruger 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os.

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare, eller får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis. 

Du skal inden 14 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Af hensyn til hurtig ekspeditionstid bedes du sende en mail til info@only4kids.dk med oplysninger om ordrenummer og produkter der ønskes returneret. Alternativt kan du benytte fortrydelsesformularen her. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret.  

Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.

Du mister din fortrydelsesret, hvis du bryder forseglingen på varer, der kan testes uden at pakkes ud eller som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige hensyn ikke er egnet til at blive returneret.

Udvidet bytteservice vedrørende julegaver for julen 2017:

Du kan bytte alle julegaver købt i perioden 10. november til 24. december frem til 05-01-2018 som følge af vores udvidet bytteservice, så længe originalemballagen er uåbnet og intakt. Skriv blot ”Julegave” i kommentarfeltet på bestillingssiden for at opnå den udvidede bytteservice.

 

Returnering:

Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse, og senest 14 dage efter du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med varens returforsendelse. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.

Manglende eller beskadiget original emballage kan muligvis udgøre en værdiforringelse, så for at være sikker på at kunne modtage alle pengene retur, anbefales det, at varen returneres i original emballage.

Returneres en pakke til www.only4kids.dk på grund af manglende afhentning på posthus, pakkeshop eller lignende fratrækkes returfragtbeløbet i den sum, du får retur.

Visse varer kan i kraft af deres art ikke returneres med normal post. Dette gælder fx for varer over 20kg som leveres med fragtmand. Udgifter for returnering forventes højst at beløbe sig til ca. 500 DKK.

Varens stand, når du sender den retur:

Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Du kan med andre ord ikke tage den i egentlig brug.

Hvis varen er prøvet udover hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi. Vær opmærksom på at emballagen kan være en væsentlig del af varen og en brudt emballage derfor kan medføre en værdiforringelse. Du bedes derfor for så vidt muligt undgå at sætte retursedler, gaffatape og lignende direkte på emballagen.

Tilbagebetaling af købsbeløbet:

Hvis du fortryder dit køb, får du det beløb du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.

Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.

Hvis du fortryder købet, skal varen sendes til:

Kontakt altid kundeservice på info@only4kids.dk for nærmere oplysninger omkring returnering. Bemærk at varerne IKKE skal sendes til vores kontoradresse. Sørg derfor altid at få bekræftet returadressen.

Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav. 

 

Reklamationsret:

Købelovens mangelsregler kan finde anvendelse på varekøb.

Når du handler hos os som forbruger, har du 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Det er et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Ved alle reklamationer bedes du sende en mail til info@only4kids.dk med oplysninger om ordrenummer, fejlbeskrivelse og hvilke produkter du ønsker at reklamere over. Du må meget gerne medsende billeder og eller kort video af problemet.

Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse. Kontakt os altid på info@onlykids.dk inden afsendelse for at aftale nærmere om den bedste returmulighed, da vi ofte har bedre muligheder. 

Varen sendes til:

Kontakt altid kundeservice på info@only4kids.dk for nærmere oplysninger omkring returnering. Bemærk at varerne IKKE skal sendes til vores kontoradresse. Sørg derfor altid at få bekræftet returadressen.

Ved alle returneringer gælder det at varen skal pakkes forsvarligt ind, så der ikke sker skade under forsendelsen. Ansvaret her ligger altid hos køber.  

Når du returnerer varen, bedes du beskrive problemet så detaljeret som muligt og vedlægge en kopi af din faktura.  

Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav. 

 

Persondatapolitik:

For at du kan indgå aftale med os, har vi brug for følgende oplysninger:
Navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse.

Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål at kunne levere varen til dig.

Personoplysningerne registreres hos Only4kids ApS og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.

Den dataansvarlige på www.only4kids.dk er indehaver Henrik Thomsen

Dine oplysninger videregives eller sælges aldrig til tredjemand.

Som registreret hos Only4kids ApS, har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til info@only4kids.dk

 

Klageadgang:

Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til kjuleundeservice på info@only4kids.dk Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til:

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsent
Carl Jacobsensvej 35 
2500 Valby 
www.forbrug.dk  

Du kan også anvende EU-kommissionens online klageportal, hvilket dog hovedsageligt vil være relevant, hvis du er forbruger med bopæl uden for Danmark. Du finder klageportalen her: http://ec.europa.eu/consumers/odr/.  

 

Handelsbetingelserne er senest opdateret 13.11.2017

c